Online inspirationshæfte "Eventyrlig udeleg"

I hæftet "Eventyrlig udeleg" har vi valgt at bruge eventyr, fortællinger og remser, som den fortællende ramme for de forskellige bevægelseslege. Det er fortællinger og remser, der hos mange – både børn og voksne – vil vække genkendelse eller nemt kan fortælles i en børnevenlig version. De er udvalgt, så de som helhed inspirerer til aktiv leg, der kommer rundt om størstedelen af de motoriske grundbevægelser. Legene er udarbejdet med fokus på, at alle skal kunne være med – uanset motoriske kompetencer – og indeholder derfor mange deltagelsesmuligheder og forslag til variationer.

Hæftets indhold er udarbejdet af pædagogisk konsulent, Anne-Dorthe Elling Nilsson, som en del af bevægelseskonceptet Tumlekaravanen. Det motoriske grundlag er udarbejdet med faglig bistand fra fysioterapeut, Katrine Hansen, og danner solide rammer for at understøtter barnets motoriske udvikling gennem leg, fortællinger og fantasi.

Tumlekaravanen er udviklet af Børneulykkesfonden og har til formål at bringe leg og bevægelse ind i de 0-3-åriges hverdag og skabe tidlig grobund for gode bevægelsesvaner. Børn har nemlig godt af et liv med leg og bevægelse. Projektet er støttet af Nordea-fonden, der støtter gode liv, og har særligt fokus på aktiviteter, der får flere børn til at blomstre.

God fornøjelse!

DOWNLOAD HÆFTET HER

Luk menu